1. LEJENS BETALING:
Lejen betales forud og forfalder den 1. i hver måned. Der fremsendes ikke særskilte opkrævninger, og lejer er selv ansvarlig for at sikre rettidig betaling.
Manglende eller forsinket betaling kan medføre, at adgangen til det lejede lagerrum bliver spærret. Genåbning af adgang udløser et gebyr på 200 kr.
Ved betaling efter forfald kan der opkræves morarenter i henhold til renteloven.
Såfremt betaling fortsat udebliver efter fremsendt påkrav, forbeholder udlejer sig retten til at overdrage kravet til inkasso uden yderligere varsel. Alle omkostninger forbundet med inkasso, herunder renter, gebyrer og øvrige omkostninger i henhold til gældende lovgivning, pålægges lejer.
2. LEJEMÅLETS BEGYNDELSE OG OPHØR:
Lejemålet begynder på den dato, der fremgår ved booking eller i lejeaftalen.
Lejemålet fortsætter indtil lejer opsiger det via sin konto eller skriftligt til udlejer.
Ved opsigelse skal lagerrummet være tømt og klar til fraflytning senest ved udløbet af den betalte periode.
Der gives ikke refusion for påbegyndte lejeperioder.
Udlejer kan opsige lejemålet med 1 måneds skriftligt varsel.
3. BENYTTELSE AF LAGERRUM:
Lagerrummet må udelukkende benyttes til opbevaring.
Det er ikke tilladt at opbevare eksplosive eller brandfarlige materialer, trykflasker, brandfarlige væsker eller andre farlige genstande.
Maskiner og lignende skal være tømt for olie, benzin eller andre væsker før opbevaring.
Madvarer, let fordærvelige produkter eller ildelugtende genstande må ikke opbevares i lagerrummet.
Det er ikke tilladt at opbevare dyr i det lejede.
Lejer er ansvarlig for eventuelle skader på ejendommen eller andre lejere, der måtte opstå som følge af de opbevarede effekter.
4. FORSIKRING:
De opbevarede effekter er ikke dækket af udlejers forsikring.
Lejer er selv ansvarlig for at sikre, at de opbevarede effekter er dækket af egen forsikring.
5. ADGANG TIL DET LEJEDE
:
Lejer har adgang til lagerrummet i den åbningstid, der til enhver tid er fastsat af udlejer.
Åbningstider fremgår af opslag i lageret eller på hjemmesiden.
Adgangen til lageret sker via automatiske porte, døre eller adgangssystemer.
Udlejer kan ikke holdes ansvarlig for tab, der måtte opstå som følge af tekniske fejl i adgangssystemer, porte eller andre installationer.
6. OVERTAGELSE OG FORANDRINGER:
Lagerrummet overtages som beset og uden mangler.
Lejer må ikke foretage ændringer eller installationer i det lejede lagerrum uden udlejers skriftlige tilladelse.
7. FÆRDSEL PÅ EJENDOMMENS OMRÅDE
:
Det er ikke tilladt at medbringe dyr i lageret eller på ejendommens område.
Rygning og brug af rusmidler er forbudt på ejendommens område.
Lejer må ikke udvise truende, voldelig eller stærkt støjende adfærd over for personale eller andre lejere.
Det er ikke tilladt at fjerne transportvogne eller andet udstyr fra ejendommen.
Overtrædelse af reglerne kan medføre bortvisning fra ejendommen.
8. REGULERING AF LEJEN:
Lejen reguleres hvert år den 1. januar i forhold til udviklingen i nettoprisindekset, dog minimum 5 %.
Udover den årlige regulering kan lejen reguleres til markedsleje i henhold til gældende lovgivning.
9. AFSTÅELSE OG FREMLEJE:
Lejer har ikke ret til at afstå eller fremleje lagerrummet til tredjemand uden udlejers skriftlige tilladelse.
10. AFLEVERING AF LEJEMÅL:
Ved ophør af lejemålet skal lagerrummet afleveres i samme stand som ved overtagelsen.
Såfremt lagerrummet ikke afleveres i korrekt stand, er udlejer berettiget til at istandsætte det for lejers regning.
Efterladte effekter kan blive fjernet eller bortskaffet for lejers regning.
11. UDLEJERS ANSVAR OG ADGANG
:
Opbevaring i lagerrummet sker for lejers egen regning og risiko.
Udlejer er ikke ansvarlig for tab eller skader på opbevarede effekter som følge af brand, tyveri, skadedyr, vandskade, hærværk eller andre uforudsete hændelser.
Udlejer har ret til adgang til lagerrummet i tilfælde af fare for skade, ved nødvendigt eftersyn eller ved misligholdelse af lejemålet.
12. SALGSFULDMAGT
:
Lejer meddeler udlejer fuldmagt til at bortsælge effekter opbevaret i lagerrummet, hvis lejer væsentligt misligholder lejeaftalen, herunder ved manglende betaling.
Det er en betingelse for udøvelse af denne ret, at lejen ikke er betalt efter fremsendt påkrav, samt at lejer efterfølgende har modtaget skriftligt varsel om, at effekterne kan blive solgt, hvis restancen ikke udlignes inden den angivne frist.
Provenuet fra et eventuelt salg anvendes til dækning af skyldig leje, renter, gebyrer og øvrige omkostninger.
13. BESTEMMELSE OG HENVISNINGER I ØVRIGT
:
I det omfang der ikke i disse lejebetingelser er truffet særskilt aftale, gælder dansk lovgivning og de almindelige regler i lejelovgivningen.